Jordbærsalat med avocado, feta og lime
Opskrift på frisk og sommerlig jordbærsalat med lime, basilikum og feta.

Ingredienser
- 350 g jordbær, skyllet og tørret
- 80 g feldsalat
- 2 avocadoer
- 2 forårsløg, fintsnittet
- 1 håndfuld basilikumblade
- 100 g feta
- 1/2-1 lime, saft og fintrevet skal heraf
- Olivenolie
- Friskkværnet peber
Sådan gør du
- Fordel feldsalat og basilikumblade i et serveringsfad eller salatskål.
- Halver jordbærrene, eller skær dem i kvarte hvis de er meget store. Vend dem med feldsalaten og basilikumbladene.
- Skær avocadoerne i mindre tern og fordel dem på salaten.
- Drys med fintsnittet forårsløg og smuldret feta.
- Dryp med lidt god olivenolie og friskpresset limesaft, og top salaten med fintrevet limeskal og friskkværnet peber.