Opskrift på pocherede hvide asparges med rognsauce og rejer.Denne opskrift er i frokost størrelse - eller som et let aftenmåltid med f.eks. brød til.
Ret Frokost, Hovedret
Køkken Dansk
Nøgleord Hvide asparges, Sommermad
Samlet tid 30 minutterminutter
Servings 4personer
Calories 591kcal
Ingredienser
8store hvide asparges - ca. 200 g pr. person
200grejer, renset vægt
Evt. lidt grønt til toppen
Rognsauce
50gsmør
2små skalotteløg, finthakket
3dltør hvidvin
2dlbouillon - kylling eller grønt
4dlfløde
2tskdijonsennep
3-4spskpurløg, finthakket
100grogn, gerne 2 slags
Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Skræl de hvide asparges. Start lige under hovedet og skræl mod enden. Skræl et par gange det samme sted, så du får fjernet det yderste hårde skræl - og skær enderne af.
Skær dem over på midten og læg dem til side.
Smelt smørret i en lille gryde og steg løgene klare heri.
Hæld hvidvinen over og lad den koge ind til det halve.
Tilsæt bouillon, fløde og dijonsennep og kog saucen op. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Læg de hvide asparges i saucen, og lad dem pochere ved middel varme i 6-10 minutter, alt efter tykkelse. De skal være møre, men ikke bløde.
Tag saucen af varmen og fordel de hvide asparges i 4 dybe tallerkener.
Vend purløg og rogn i saucen, og hæld saucen over de hvide asparges. Det er vigtigt, at saucen ikke er for varm når rognen vendes i. Har du tilberedt aspargesene ved middel varme, er saucen fin i temperaturen.
Top til sidst retten med rejer og evt. et drys grønt og server straks.