Hindbær cheesecake med hvid chokolade
Opskrift på lækker frisk hindbær cheesecake med hvid chokolade friske hindbær og krystalliseret chokolade.

Ingredienser
Kiksebund
- 225 g
havrekiks
- 125 g
smør
- 60 g hasselnødder, gerne bagte - kan undlades
- 50 g
hvid chokolade, grofthakket
Hindbærsirup (til ostecremen)
- 300 g
frosne hindbær
- 220 g
sukker
- 1 dl
vand
- 2 spsk
citronsaft
- 1
vaniljestang, kornene heraf
Ostecreme
- 250 g
flødeost
- 3 dl
piskefløde
- 100 g
hvid chokolade
- 100 g
flormelis
- 5 blade
husblas
Krystalliseret hvid chokolade
- 50 g
vand
- 50 g
sukker
- 50 g
hvid chokolade, finthakket
Derudover
- 1
kagering eller springform på ca. 18-20 cm
Kageplast
Friske hindbær
Frysetørrede hindbær
Citronmelisse eller mynte
Sådan gør du
Krystalliseret hvid chokolade
- Kog vand og sukker op i en lille gryde til det rammer ca. 135 grader.
- Sluk for blusset og hæld den hakkede chokolade ned i massen mens der piskes med en håndmixer, - hurtigt vil chokoladen samle sig i små “krystaller”.Brug en gryde med høje kanter - de små krystaller har det med at flyve lidt rundt.
- Hæld den krystalliserede chokolade ud på et stykke bagepapir og lad den køle af. Opbevar chokoladen i en lufttæt beholder til kagen skal pyntes.
Kiksebund
- Smelt smørret i en gryde.
- Blend kiks og hasselnødder til en fin mel, og rør det sammen med den smeltede smør og hvide chokolade.
- Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et spækbræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
- Hæld kiksemassen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket. Stil på køl og lad den hvile.
Hindbærsirup
- Hæld alle ingredienserne i en gryde, inkl. den tomme vaniljestang og kog op.
- Lad hindbærsiruppen koge ved middelvarme i ca. 10-15 min., til den er kogt godt ind og let tyknet.
- Sigt massen igennem en finmasket sigte, - du skal have ca. 1 ½ dl sirup. Spæd evt. op med en smule vand hvis der er behov for det.Vær opmærksom på at de 1 1/2 dl er hvis opskriften laves til 8 personer. Skaleres opskriften op eller ned, ændrer mængden sig naturligvis.
- Hæld 1 dl sirup i en skål og lad den køle af, og hæld resten i en lille kasserolle, - denne bruges til at røre husblassen ud i (se næste step "Ostecreme").
Ostecreme
- Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca 15 min.
- Smelt chokoladen i mikroovnen eller over et vandbad, og lad den køle af, - dog uden den sætter sig.
- Pisk fløden til en blød flødeskum, - sørg for ikke at piske den for meget.
- Rør flødeosten sammen med flormelissen, og rør derefter den afkølede hindbær sirup og smeltede chokolade heri.
- Varm den anden del af hindbærsiruppen i kasserollen, sluk for blusset og rør de udblødte og vredne stykker husblas ud her, - et ad gangen.
- Vend et par store skefulde flødeskum ned i kasserollen, så massen bliver yderligere afkølet.
- Vend resten af flødeskummen og hindbær/husblas massen forsigtigt sammen med ostecremen.
- Hæld ostecremen over kiksebunden, - fordel evt. cremen med en ske hvis der er behov for det, og bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af massen.
- Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3-4 timer, - gerne natten over.
- Pynt kagen med masser af friske hindbær, krystalliseret hvid chokolade, frysetørrede hindbær og citronmelisse.