Haydari salat - Layered Haydari
Opskrift på cremet haydari dip toppet med sprød og letkrydret kikærtesalat.

Ingredienser
Haydari dip
- 1/2 l tyrkisk yoghurt (eller græsk yoghurt, helst 10%)
- 100 g feta
- 4 fed hvidløg, - nøjes med 2-3 hvis den ikke skal være for kraftig
- 1 håndfuld dild, finthakket
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
- Sal og friskkværnet peber
Kikærtesalat
- 1/2 ds kikærter, skyllet og drænet for væde
- 1 peberfrugt, skåret i små tern
- 1/2 agurk, skåret i grove tern
- 14 cherry tomater, skåret i mindre stykker
- 2 forårsløg, fintsnittet – brug kun det grønne
- 1/2 lille rødløg, finthakket
- 2 håndfulde bredbladet persille, finthakket
- 1 håndfuld pinjekerner, gerne ristet
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk citronsaft
- 2 nip spidskommen, stødt
- Salt og friskkværnet peber
Derudover
- Brød, pitabrød eller lignende til servering
- Lidt olie til toppen
Sådan gør du
Haydari
- Pres eller riv hvidløg fint, og bland det sammen med yoghurten og de finthakkede krydderurter.
- Smuldr fetaen heri og krydr med peber, og lad den trække imens du laver salaten. Smag derefter til om den behøver salt, - oftest er det ikke nødvendigt, da fetaen tilfører den salte smag.
Kikærtesalat
- Bland alle de snittede grøntsager i en skål, – drænede kikærter, tomater, agurk, persille, peberfrugt, rødløg og toppene af forårsløg.
- Hæld olivenolie, citronsaft og spidskommen over, vend det hele godt sammen og smag salaten til med salt og friskkværnet peber.
Anretning
- Smør din haydari dip ud i et tykt lag på en tallerken, spækbræt eller lignende.
- Top med den sprøde. kikærtesalat og ristede pinjekerner, - og dryp med en smule olivenolie.
- Server med pandestegte fladbrød, pitabrød eller lignende.