Opskrift på saftige gulerodsbrud med solsikkekerner - nemme gulerodsbrud.Denne opskrift giver 10-12 gulerodsbrud.
Ret Brød
Køkken Dansk
Nøgleord Bananbrød, Boller, Boller med gulerødder, Gulerodsboller
Samlet tid 2 timertimer30 minutterminutter
Servings 12stk
Calories 213kcal
Ingredienser
25ggær
2dllunken vand eller danskvand
1spskhonning eller sukker
2æg
400ghvedemel
1tsksalt
50gblødt smør
150ggulerødder, revet
80gsolsikkekerner
Evt. mælk eller sammenpisket æg til pensling
Sådan gør du
Opløs gæren i vandet og tilsæt sukker og det ene æg - rør det let sammen. *Det andet æg skal bruges når dejen skal samles med gulerødder og solsikkekerner.
Bland hvedemel og salt - tilsæt det ad et par omgange, og rør det sammen.
Tilsæt smørret i små klumper og ælt dejen godt igennem, gerne på maskine, til den slipper kanterne - det tager ca. 5-8 minutter ved god hastighed.
Smør hænderne med lidt olie, tage dejen ud og spænd den let op ved at folde den ind under hinanden.
Læg dejen tilbage i røreskålen, beklæd skålen med film og et klæde, og lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 1/2 time.
Tag dejen ud på køkkenbordet og lav en fordybning heri. Tilsæt det sidste æg, revet gulerod og solsikkekerner.
Nu skal du nærmest hakke fyldet ind i dejen. Brug en dejskærer, fold dejen ind over hinanden, og hak den ud i mindre stykker. Fyldet vil løbe ud, det skraber du blot sammen med dejskæren og maser det ind i dejen igen.
Når dejen er hakket godt ud, og fyldet er inde i de små dejklumper maser du dem sammen til et stykke, gerne med lidt højde, så du kan skære bollerne ud af dejen.
Skær/hak 10-12 boller ud ad dejen, og placer dem på 2 bageplader beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i ca. 30 minutter under et fugtigt klæde.Er dejen meget fugtig kan du undlade klædet.
Pensl evt. dine gulerodsbrud med sammenpisket æg eller mælk, og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader, almindelig varme, i ca. 12-14 minutter - alt efter størrelse. De skal være fine gyldne på overfladen.Jeg foretrækker ar bage 1 plade ad gangen. Vil du bage dem begge på én gang, så skal du bage på varmluft ved ca. 200 grader. Byt evt. rundt på pladerne cirka halvvejs.
Lad bollerne køle let af på en rist inden de pakkes i poser.