Gulerodsboller med squash og kerner
Opskrift på gulerodsboller med squash og kerner.Denne portion giver 18 stk

Ingredienser
- 900 g
hvedemel
- 3 1/2 dl danskvand (eller almindelig vand) stuetemperatur
- 50 g
gær
- 250 g
fint revet gulerod, - mas saften ud gennem en fin sigte
- 250 g
fint revet squash, mas saften ud gennem en fin sigte
- 80 g
blødt smør
- 3
æg
- 2 tsk
salt
- 2 spsk
sukker
- 100 g
solsikkekerner
- 50 g
hørfrø
Æg og kerner til pensling/pynt
Sådan gør du
- Rør gæren ud i danskvand.
- Tilsæt salt, sukker, æg, squash, gulerødder, solsikkekerner og hørfrø og rør det godt sammen.
- Kom melet i lidt ad gangen og rør dejen på en røremaskine til melet er rørt godt ind i dejen. Tilsæt det bløde smør og ælt dejen i godt 8 min på røremaskine, den skal være let klistret.
- Dæk skålen til med film og et viskestykke og lad dejen hæve en times tid et lunt sted
- Del dejen i 18 lige store stykker med en kniv (ca. 110 g/stk), og læg stykkerne direkte på et stykke bagepapir, de må gerne være lidt rustikke i udseende, men kan også formes let med lidt mel på hænderne.
- Lad dem efterhæve i godt 20 min.
- Pensel dem med æg og drys evt. med nogle kerner.
- Bag bollerne midt i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader, og lad dem derefter køle af på en rist.
Noter
Jeg har i disse gulerodsboller også tilsat Husk som jeg ofte bruger når jeg bager brød, - det gør dem super lækre og luftige, og de holder sig bløde og saftige i længere tid.
Tilsæt 20 g Husk + 1 dl ekstra væske pr. 500 g mel
Tilsæt 20 g Husk + 1 dl ekstra væske pr. 500 g mel