Giftkage - Bladankage
Opskrift på lækker svampet giftkage - mazarinkage med glasur. Denne opskrift giver til en bradepande på ca. 30x20 cm.

Ingredienser
Giftkage
- 250 g
hvedemel
- 350 g
rørsukker (eller hvid sukker)
- 200 g
smør
- 2 1/2 dl
mælk, - gerne sødmælk
- 3
æg
- 2 spsk
grøn frugtfarve
- 1 1/2 spsk mandelessens
- 2 1/2 tsk
bagepulver
- 1 1/2 tsk
vaniljesukker
- 1 nip
salt
Glasur
- 3 dl
flormelis, ca. 200 g
- 3 spsk
kakaopulver
- 5 spsk
vand, - måske en smule mere, juster selv konsistensen
Sådan gør du
Giftkage
- Smelt smørret i en lille gryde, hæld mælken heri og sæt den til side. Smørret må ikke nå at "sætte sig", så sørg for at alle ingredienser er målt af inden du begynder.
- Pisk æg og sukker til en luftig masse.
- Bland alle de tørre ingredienser og vend halvdelen af dem i ovenstående masse, - uden at slå luften ud af massen. Du kan med fordel sigte dem i, - så undgår du klumper.
- Vend derefter smør og mælkeblandingen i, og slut af med den sidste del af de tørre ingredienser, - rør godt så du undgår klumper.
- Tilsæt mandelessens og grøn frugtfarve, og vend det hurtigt ind i massen.
- Smør en bradepande på ca. 30x20 cm med smør eller sprayfedt, - hæld dejen i, og bag giftkagen i ca. 30 min. ved 180 grader, almindelig ovn. Tjek evt. med en kødnål at dejen slipper og dermed er gennembagt.
- Lad kagen køle godt af inden den toppes med glasur.
Glasur
- Bland flormelis og kakaopulver i en skål, og tilsæt vandet lidt ad gangen. Pisk med et piskeris til den ønskede konsistens er opnået.
- Smør den afkølede kage med glasur og opbevar kagen tildækket ved stuetemperatur, - så beholder den sin lækre svampede konsistens.