Opskrift på den lækreste Gateau Marcel, - den ultimative chokoladekage med chokolademousse.Kagen her er lavet i en springform på 24 cm, - jeg vil anbefale at bruge én på ca. 22 cm, - evt. 20 cm. Vær opmærksom på at bagetiden da kan ændre sig en smule, så kagen skal have et 3-5 minutter mere.
Ret Dessert
Køkken Dansk, Fransk
Nøgleord Chokolade, Dessert, Festlig kage, Nytår
Samlet tid 8 timertimer
Servings 12personer
Ingredienser
250gchokolade, 50-55%
250gsmør
250gsukker
9æggeblommer
7æggehvider
Derudover
Springform på ca. 22 cm
Smør og sukker til formen
Kakao eller chokoladespåner til toppen
Evt. chokolade kugler til pynt
Sådan gør du
Smelt smørret i en kasserolle, og rør chokoladen ud heri. *Er blandingen ikke kølet helt af efter chokoladen er smeltet i smørret, skal du lade den stå til den er godt nedkølet, - naturligvis uden den sætter sig.
Pisk æggeblommerne og 150 g sukker godt sammen til en luftig æggesnaps, og stil den til side.
I en anden skål piskes æggehvider og de sidste 100 g sukker til en luftig marengs. Den skal piskes grundigt, til sukkeret er opløst, og marengsen er let sej og blank.
Vend den afkølede chokolade/smør blanding sammen med æggesnapsen, og vend derefter den piskede marengs i blandingen af 3-4 omgange. *Sørg for at beholde så meget luft i moussen som muligt, - så gør det forsigtigt.
Beklæd en springform med bagepapir i bunden, - smør bund og sider grundigt med smør og drys derefter med sukker. *Vend bunden i vejret over vasken, så overskydende sukker fjernes.
Hæld halvdelen af chokolademoussen i formen, - og bag den i en forvarmet ovn ved 175 grader, almindelig ovn, - i ca. 35 minutter.Stil resten af chokolademoussen på køl.
Lad bunden køle helt af i formen, - evt. i køleskabet, og fordel derefter resten af chokolade moussen på toppen.*Kagen vil falde sammen på midten når den køler af, - det skal den gør, så ingen panik ;-)
Stil kagen på køl igen i minimum 4 timer, og helst natten over.*Skal kagen være færdig hurtigere, kan du med fordel smid den i fryseren i et par timer.
Top kagen med kakaopulver eller chokolade spåner, og befri kagen fra formen.*Kanterne kan evt. skrabes op med en spartel eller lignende.