Gambas al ajillo - Rejer i chili/hvidløgs olie
Opskrift på lækre store rejer tilberedt i smør og olie med masser af hvidløg, chili og persille.

Ingredienser
- 600 g rå tigerrejer, kæmpe rejer eller lignende
- 1
rød chili
- 8 fed
hvidløg, fint revet eller presset
- 2 håndfulde
persille, finthakket
- 100 g
smør
- 1 dl
olivenolie
Salt og peber
Sådan gør du
- Rens og pil rejerne, sørg for at fjerne tarmen både oppe og nede. Dup dem tørre med lidt køkkenrulle.
- Snit chilien, smag den og vurder ud fra styrken hvor meget du ønsker i blandingen.
- Bland smør, olie, chili og hvidløg i en kasserolle, krydr med salt og peber, og lad det simre i 10-15 min. så blandingen tager god smag. Tilsæt persillen til sidst.
- Hæld rejerne i et lille tæt fad, overhæld dem med olieblandingen og bag dem i en forvarmet ovn i 10 min. ved 200 grader, - almindelig ovn.
- Server dem straks med et drys frisk persille over.