Friske forårsruller med kylling og grøntsager - Vietnamesiske forårsruller
Opskrift på lækre vietnamesiske forårsruller med fyld af kylling og sprøde grøntsager.Alt efter om du serverer de friske forårsruller som tilbehør eller et fuldt måltid kan du justere mængderne. Denne portion giver til 8 stykker rispapir / 8 vietnamesiske forårsruller.
Ret Frokost, Hovedret, Tilbehør
Køkken Asien
Samlet tid 30 minutterminutter
Servings 4personer
Ingredienser
Vietnamesiske forårsruller - Friske forårsruller
8stykkerrispapir
2kyllingebryster, - stegt eller grillet
1/2lille rødt spidskål
1avocado
1pksukkerærter eller sugarsnaps
2små romainesalat
Evt. frisk koriander
Tilbehør - forslag til dips og topping
Sesam
Hakkede peanuts
Sød chilisauce
Hoisin sauce
Soya
Sådan gør du
Skyl salaten grundigt og sørg for at den er godt tør. Halver bladene og fjern det groveste af stokken.
Snit kål og sukkerærter fint, skær avocadoen i skiver og kyllingebrysterne i strimler.
Dyb rispapiret i en tallerken med koldt vand, et ad gangen, - det skal kun lige ned og vende og så op. Lad det dryppe lidt af, og læg det på en ren overflade, - køkkenbordet, et spækbræt eller lignende.*Fugten fra grøntsagerne sørger for at rispapiret mørner imens de friske forårsruller laves. Personligt synes jeg det bliver sværere at arbejde med, hvis rispapiret ligger i vand i 10-15 sekunder som beskrevet på pakken.
Læg fyldet på midten af rispapiret, - det er lækkert med meget fyld, men husk at de skal kunne lukkes. Sørg for at der er ca. 2 cm uden fyld ud mod begge sider.*Jeg lægger gerne 2 kyllingestrimler og 2 avocado skiver i, - sådan i forlængelse af hinanden. Det samme gør jeg med en lille hpndfuld sukkerærter og spidskål. Jeg slutter af med 3-4 små salatblade på toppen af fyldet, - det gør dem nemmere at rulle.
Rul nu rispapiret omkring fyldet. Når du er omkring halvvejs, og rispapiret netop er rullet rundt om fyldet, folder du enderne ind, og ruller videre, til forårsrullen er lukket.*Sørg for at gøre det stramt, men hold øje med at rispapiret ikke går i stykker - så er det for stramt.
Læg rispapirsrullerne på et fugtigt (ikke vådt) klæde, og med et fugtigt klæde over, til alle rullerne er lavet.
Skær det yderste af enderne af, så rullerne kan stå, - og skær hver rulle ud i 3 stykker. Drys med sesam, og server med din favorit dip, hakkede peanuts eller lignende.Du kan også halvere rullerne og servere dem liggende, - eller rullerne kan laves ved middagsbordet.