Opskrift på de lækreste bløde fødselsdagsboller med glasur.Denne opskrift giver ca. 12 stk.
Ret Brød
Køkken Dansk
Samlet tid 3 timertimer
Servings 12Personer
Author Dianna
Ingredienser
25g
gær
2 1/2dlvand, lunken (eller mælk)
500g
hvedemel
50g
smør, stuetemperatur
1
æg
2spsk
sukker
1tsk
salt
Lidt mel til æltning efter hævning
1
æg til pensling, sammenpisket
Glasur
1æggehvide, evt pasteuriseret (ca. 20 g)
160g
flormelis
Krymmel
Evt. et par dråber eddike, - det gør glasuren blank
Sådan gør du
Opløs gæren i vandet og tilsæt sukker og lidt af melet til det har en grødet konsistens.
Tilsæt derefter salt og æg samt resten af melet lidt ad gangen, og rør til dejen har en ensartet overflade.
Rør til sidst smørret ind i dejen og ælt godt igennem til den slipper skålen, - gerne på maskine, og ellers godt i hænderne. Dejen skal være let klistret men stadig slippe.
Dæk skålen til med film og et klæde, og lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time.
Tag dejen ud af skålen og ælt den hurtigt sammen, evt. med en smule mel hvis der er behov for det ellers undlad gerne.
Del den derefter i 12 lige store stykker, ca. 75 g pr. stk. og tril bollerne runde. Spænd evt. dejen lidt op ved at folde dejen ind under bollen til den er fin glat på overfladen, og tril den derefter forsigtigt rund i håndfladerne, på den måde får man nogle flotte runde boller.
Læg dem på en bageplade og lad dem efterhæve i ca. 30 min. - dæk dem til med et klæde.
Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem i ca. 10-12 min ved 225 grader, almindelig ovn, - eller bage/damp program hvis du har det.
Lad bollerne køle helt af på en rist inden de pyntes med glasur.
Pisk flormelis og æggehvider sammen til en luftig men stadig flydende masse, konsistensen skal være så tyk, at glasuren bliver i et fint lag på fødselsdagsbollerne.
Rør frugtfarve og evt. eddike ind i glasuren og pynt derefter bollerne med glasur og krymmel efter ønske.
Lad glasuren tørre inden bollerne lægges i en lufttæt beholder eller pose.