Fiskefrikadeller med grøntsager
Opskrift på fiskefrikadeller med grøntsager og urter.

Ingredienser
- 900 g fersk fiskefars
- 1 løg, finthakket
- 150 g grøntsager, groftrevet – jeg har brugt gulerod og squash
- 1 håndfuld persille, finthakket
- 1 håndfuld dild, finthakket
- 2 æg
- 2 spsk hvedemel
- 1 1/2 tsk salt
- Friskkværnet peber
- Smør og olie til stegning
Sådan gør du
- Rør fiskefarsen sammen med løg, revet grønt, finthakkede urter, æg, mel, salt og godt med friskkværnet peber.*Det er vigtigt at du tjekker at farsen er fersk, og ikke allerede tilsat andre ingredienser.*Grøntsagerne indeholder en god mængde væde, så tjek at konsistensen er som den skal være (blød men stadig fast) , – og ellers tilsæt en smule mælk. Det var ikke nødvendigt i min fars.
- Smelt en god klat smør og en sjat olie på en pande ved middel varme.
- Form fiskefrikadellerne med en ske, – i hånden eller hvordan du foretrækker det. Læg dem på panden, mas dem let flade, og steg dem til de er gyldne på begge sider.