Falafler
Opskrift på lækre saftige falafler lavet med tørrede kikærter. Denne opskrift giver ca. 16 stk.

Ingredienser
- 200 g
tørrede kikærter
- 1
løg
- 3 fed
hvidløg
- 1/2
citron, saften heraf
- 2 store håndfulde
bredbladet persille
- 1 spsk
rasp
- 1 spsk
spidskommen
- 1/2 spsk
stødt koriander
- 1 tsk
salt - smag evt. til med mere
- 1/2 tsk
natron
Peber
- 1 l
rapsolie
Sådan gør du
Kikærterne
- Sæt kikærterne i blød dagen før de skal bruges, - sørg for de har rigeligt vand. De fleste kikærter skal udblødes i ca. 12 timer, - jeg sætter dem gerne over inden jeg går i seng, så de får lov at stå i ca. 20 timer.
- Skyl kikærterne grundigt i rigeligt rindende vand, og lad dem derefter dræne i en sigte.
Falafler
- Pil løg og hvidløg, skær dem i mindre stykker og hæld dem i en blender.
- Skyl persillen grundigt og pil de store stilke fra, - læg også persillen i blenderen.
- Hæld kikærterne over sammen med saften af 1/2 citron, rasp, alle krydderierne og natron, og blend til en ensartet masse, - ikke for grov og ikke for fin.
- Smag massen til med salt og peber, - og tilsæt evt. en smule mere rasp hvis blandingen er for lind. Den skal være dejlig blød, men kunne formes, - så får du de lækreste saftige falafler.
- Varm olien i en stor gryde til den er ca. 160-170 grader varm.
- Form falaflerne til runde kugler i hånden, jeg laver dem med 1 spsk fyld (ca. 30 g.), og fritter dem til de er gyldne og sprøde. Jeg fritterer dem i 2 hold, - på den måde undgår jeg at olien bliver for kold. Olien må ikke komme under 160 grader, - så koger falaflerne, og så vil de revne for dig.
- Når falaflerne er færdige skal de suge på et godt lag køkkenrulle inden de serveres som ønsket.