Dalgona kaffe
Opskrift på en klassisk dalgona kaffe - Nem iskaffe der smager fantastisk.

Ingredienser
Kaffeskum
- 4 spsk instant kaffe - jeg bruger Nescafé
- 4 spsk sukker
- 4 spsk kogende vand
Derudover
- 6 dl mælk
- Isterninger
- Evt. kakaopulver
Sådan gør du
- Hæld kaffe, sukker og kogende vand i en skål, og pisk det sammen med en håndmixer, til du får en lys og luftig creme. Den skal nærmest kunne stå selv, så er den pisket nok.
- Fyld 4 glas op med isterninger og hæld 1 1/2 deciliter mælk i hver - mere hvis der er behov for det.
- Top med kaffeskum, og drys evt. med en smule kakaopulver inden du serverer din dalgona kaffe.