Cremet orzo med chorizo og svampe
Opskrift på nem og lækker one pot orzo med svampe og chorizo.

Ingredienser
- 250 g svampe, skåret i skiver
- 25 g smør
- 1 skalotteløg, finthakket
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 180 g chorizo, skåret i små tern
- 1 dl hvidvin
- 400 g orzo
- 8 dl kyllingebouillon
- 1 dl fløde
- 70 g parmesan, fintrevet
- 1 håndfuld persille, finthakket
- Olie
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Varm en sjat olie på en pande, og steg svampene til de er gyldne.
- Tilsæt smørret og lad det smelte, og tilsæt derefter skalotteløg, hvidløg og chorizo. Steg det videre i 5 minutters tid, eller til løgene er klare og chorizoen let gylden. Krydr med friskkværnet peber.
- Hæld hvidvinen ved og lad den koge ind, og tilsæt derefter orzo og bouillonen. Lad orzoen simre til den er mør – tilsæt mere bouillon hvis der er behov for det.
- Rør fløde, parmesan og persillen i og varm retten godt igennem.
- Smag til med salt og friskkværnet peber inden servering.