Cremet butter chicken
Opskrift på den lækreste indiske butter chicken.

Ingredienser
- 600 g
kyllinge bryst, filet eller lignende
- 25 g
smør
- 1
løg, grofthakket
- 3 fed
hvidløg, hakket
- 2 cm
ingefær - fintrevet, ca. 1 spsk
- 2 tsk
garam masala
- 1 tsk
koriander, stødt
- 1 tsk
spidskommen, stødt
- 1 tsk
mild chilipulver
- 1 tsk
gurkemeje
- 3 spsk
tomatkoncentrat
- 1 ds
hakkede tomater
- 4-5 dl piskefløde (du kan nøjes med 2 1/2 dl, men jeg elsker meget sauce og bruger derfor 4-5 dl)
- 1/2 spsk
sukker
Salt og peber
Olie
Til servering
- Ris og/eller fladbrød
Sådan gør du
- Skær kyllingen i store tern, krydr med salt og peber, og steg stykkerne gyldne i en smule olie. De skal ikke være gennemstegte, bare gyldne. Sæt til side på en tallerken.
- Smelt smørret og en spsk olie i en gryde og steg løgene blanke.
- Tilsæt hvidløg, ingefær og krydderier og varm igennem et par minutter, - uden det bruner.
- Tilsæt tomatkoncentrat og varm med et minuts tid, inden de hakkede tomater, fløde og sukker tilsættes.
- Varm saucen hurtigt igennem og blend den derefter helt glat, - enten med en stavblender eller ved at hælde den i en blender.
- Hæld saucen tilbage i gryden og varm den godt igennem i 5-8 min., - rør undervej.
- Tilsæt kyllingestykkerne og lad dem varme med ca. 10 min., til stykkerne er tilberedt, men stadig saftige og lækre.
- Smag saucen til med salt og peber, og server med kogte ris og friskbagte naanbrød.