Butterdejstræer med pesto og ost
Opskrift på fine butterdejs-juletræer med pesto og ost.Denne opskrift giver ca. 16-18 stk.

Ingredienser
- 2 ruller butterdej
- 4-6 spsk grøn pesto - klik her for opskrift
- 300 g havarti - f.eks. den runde
- 1 æg, sammenpisket - til pensling
Derudover
- 16-18 pinde
Sådan gør du
- Fold den ene rulle butterdej ud og læg den på bordet.
- Smør den med pesto, og top den med tynde skiver af osten. Der vil være et bundstykke tilbage - det kan du lave stjerner ud af som du kan pynte toppene på nogle af juletræerne med.
- Fold den sidste rulle butterdej ud, og læg den på toppen. Mas den let sammen.
- Skær butterdejen i strimler på ca. 2 cm i bredden - på den korte led.
- Fold dejen i bløde bølger, 3-4 lag - der bliver smallere mod toppen. Stik et træspyd hele vejen igennem, så toppen er fri til evt. at pynte med en stjerne.Fortsæt med alle strimler.
- Lav lidt luft mellem lagene - så dejen kan hæve flot op.
- Pensl spydene med sammenpisket æg og bag én plade ad gangen ved 200 grader, almindelig varme, i ca. 18-20 minutter - eller begge plader på varmluft ved 185 grader i ca. 18-20 minutter. Byt evt. rundt på pladerne når der er 6-7 minutter tilbage af bagetiden.
- Server dem lune - og pensl. evt. træerne med en smule pesto med en tynd pensel - det giver en flot finish.
Osten må ikke være i for tykke skiver, så kan de være svære at folde. Du kan også bruge revet mozzarella (ca. 200 gram til en portion) - men det kan være lidt sværere at styre.