Fold butterdejen ud på et stykke bagepapir, og rids den med en kniv, ca. 2 cm fra kanten hele vejen rundt. Ikke dybt, men kun lige en fin ridse.
Bag den i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig varme, i ca. 10 minutter.
Skær imens kartoflerne i ultra tynde skiver - gerne på mandolinjern.
Lad butterdejen køle let af, og smør derefter bunden med flødeost. Du kan evt. dyppe skeen i kogende vand undervejs, – det gør det meget nemmere at fordele osten.
Top med halvdelen af mozzarellaen og et tæt lag af kartoffelskiver.
Drys med finthakket rosmarin, resten af mozzarellaen og revet vesterhavsost - og krydr med salt og friskkværnet peber.
Bag tærten videre i ca. 12-14 minutter, stadig ved 200 grader.
Lad den køle lat af, og top den med forårsløg inden servering.