Butterdejstærte med asparges og havarti
Opskrift på den lækreste butterdejstærte med friske grønne asparges og lageret havarti.

Ingredienser
- 3 spsk flødeost - neutral eller hvidløg
- 1 1/2 spsk whole grain sennep
- 1 rulle butterdej
- 100 g lageret havarti, revet
- 1 bdt grønne asparges
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Fold butterdejen ud på et stykke bagepapir, og rids den med en kniv, ca. 2 cm fra kanten hele vejen rundt. Ikke dybt, men kun lige en fin ridse.
- Bag den i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig varme, i ca. 7 minutter.
- Rør imens flødeost og sennep sammen i en lille skål, og skær de grønne asparges til, så de passer i længden til butterdejens midte.
- Lad butterdejen køle let af, og smør derefter bunden med flødeosten. Du kan evt. dyppe skeen i kogende vand undervejs, det gør det meget nemmere at smøre ud.
- Drys med havarti - gem lidt til toppen, og fordel aspargesen ovenpå osten.
- Krydr med salt og friskkværnet peber og drys det sidste ost over midten af asparges stykkerne.
- Bag tærten videre i ca. 14-16 minutter, stadig ved 200 grader.
- Lad den køle let af inden den serveres.