Butterdejsstang med pulled pork og cheddar
Opskrift på nem butterdejsstang med rester af pulledpork og smeltet cheddar.

Ingredienser
- 1 rulle butterdej
- 50 g pikant flødeost - eller anden flødeost
- 100 g cheddar, revet
- 1 æg, til pensling
- Sesam
Pulled pork fyld
- 1 løg, skåret i strimler
- 1 peberfrugt, skåret i strimler
- 200 g pulled pork rester
- Salt og friskkværnet peber
- Olie
Sådan gør du
- Varm en pande op, og steg løgene klare i en sjat olie.
- Tilsæt pulled pork og peberfrugt, og steg det med 4-5 minutter.Smag til med salt og friskkværnet peber.
- Fold butterdejen ud på et stykke bagepapir, og snit strimler i dejen.Fyldet skal fordeles på midten af butterdejen, så skær skrå strimler i dejen til du når 1/3 del ind på butterdejspladen. Gør dette på begge sider.Se billedet af hvordan butterdejen skal skæres, lige under opskriften.
- Smør midterstykket med flødeost, og fordel halvdelen af cheddarosten herpå.
- Fordel fyldet på toppen, og slut af med det sidste cheddar.
- Fold enderne af dejen ind over fyldet, og fold nu skiftevis strimler fra begge sider ind over fyldet, – én ad gangen.Se evt. videoen over opskriften.
- Pensl butterdejsstangen med sammenpisket æg, og drys med sesam.
- Bag den i en forvarmet ovn i ca. 20 minutter ved 200 grader, almindelig varme.
- Lad den hvile i 5-10 minutter, inden den skæres ud og serveres.