Butetrdejshapser med salsiccia og havarti - Salsiccia rolls
Opskrift på lækker butterdejsrulle med salsiccia, lagret havarti og hot honey.

Ingredienser
Hot honey
- 100 g honning
- 1 spsk chiliflager
- 1/2 spsk æblecidereddike
- 1 spsk purløg, finthakket
Derudover
- 80 g flødeost
- 1 spsk whole grain
- 1 spsk purløg, finthakket
- 1 spsk hot honey
- 1 rulle butterdej
- 70 g lagret havarti, revet
- 300 g salsicciapølser
- Salt og friskkværnet peber
- Smeltet smør til pensling
Sådan gør du
- Hæld honningen i en lille kasserolle sammen med chiliflagerne og varm den igennem. Skru helt ned for blusset, rør æblecidereddiken i og lad den stå ved helt svag varme.Kort inden servering røres purløg i.
- Rør flødeost, sennep, purløg og hot honey sammen i en skål og krydr med salt og friskkværnet peber.
- Fold butterdejen ud, og del den i to stykker - på den lange led, så du har to rektangler.
- Fordel flødeosten på de to stykker og drys osten over midten af stykkerne.
- Fjern skindet fra pølserne og mas farsen mellem fingrene så den løsner sig lidt. Fordel den på midten af de to stykker butterdej - ovenpå osten.
- Rul butterdejen stramt omkring fyldet, og nip samlingen sammen mellem to fingre.
- Del hver rulle i 12 lige store stykker.
- Smør en metal minimuffinform med lidt olie - og læg et stykke i hvert hul. Mas dem let på toppen og pensl med smeltet smør.
- Bag butterdejsrullerne I en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig varme, i ca. 25 minutter.
- Lad dem køle let af i formen, eller på bagepladen inden de anrettes på et fad og toppes med hot honey. Nu er de klar til servering.
Sørg for at rulle den stramt. Fyldes svinder en smule under tilberedning.
Har du ikke e metal minimuffinform, kan du sætte stykkerne på en bageplade med bagepapir i stedet for.
Hvis du oplever at fyldet falder ud, så støt dem med en gaffel under bunden, når du fjerner dem fra formen eller bagepladen. Så snart de køler en smule af, vil fyldet sætte sig og de kan nemt serveres som en stående appetizer.