Boller i karry med blomkålsris
Opskrift på klassisk boller i karry med blomkålsris.

Ingredienser
Kødboller
- 600 g
hakket svinekød
- 1
store løg, blendet eller finthakket
- 1
æg
- 1/2 dl mælk
- 2 spsk havregryn eller rasp
- Salt og friskkværnet peber
Karry sauce
- 60 g
smør
- 3-4 spsk
hvedemel
- 4 tsk karry - karry varierer i styrke og smag, så smag til
- 1 tsk
gurkemeje
- 1
æble, skrællet og fint revet
- 5 dl
kogevand fra bollerne eller grøntsags bouillon
- 2 1/2 dl sødmælk
- 1 spsk
citronsaft
Salt og peber
Blomkålsris
- 2
blomkål
Evt. lidt finthakket persille til toppen
Sådan gør du
Kødboller
- Bland alle ingredienserne til farsen i en skål, og rør godt sammen. Hvis farsen er for tør kan man tilsætte lidt ekstra mælk.
- Bring en stor gryde vand i kog, tilsæt evt. en boullion terning eller blot lidt salt, - skru ned på medium varme.
- Form kødbollerne med en ske i hånden og put dem forsigtigt ned i det varme vand.
- Lad dem koge til de kommer op til overfladen hvor de får lov at ligge et par minutter mere, så du er sikker på de er gennemkogte.
- Tag dem op med en hulske og læg dem til side til alle kødboller er færdige.
Karry saucen
- Smelt smørret i en gryde, og svits karry og gurkemeje af i et øjeblik.
- Tilsæt hvedemel og pisk det godt ind i smørret, og lad det varme igennem et par minutter.
- Tilsæt revet æble og derefter kogevand/bouillon lidt ad gangen under konstant omrøring. Start med 4-5 dl, og gem det sidste til at justere konsistensen med.
- Lad saucen koge godt op, - pisk så den ikke brænder på.
- Tilsæt derefter mælken, og lad saucen simre videre i ca. 10 min. Tilsæt evt. mere bouillon hvis saucen ønskes tyndere.
- Smag til med citronsaft, salt og peber, - tilsæt bollerne, og lad dem varme med i saucen.
Blomkålsris
- Rens blomkålene fri for blade og del dem i store buketter, eller hvad der er nemmest for dig at håndtere.
- Riv blomkålene groft på et givejern og hæld dem i en skål.
- Overhæld dem med kogende vand, meget gerne bouillonvand, og lad dem trække i 1 1/2 - 2 min.
- Hæld dem igennem en sigte (ad to omgange), og lad dem dræne godt for væde, - vend dem med en ske i sigten så alt vandet løber fra.
- Server de lune blomkålsris med boller i karry og top med lidt finthakket persille.