Opskrift på lækker snasket bagt mac & cheese, - perfekt som tilbehør til forskellige slags kød, eller alene for den rigtige oste elsker.
Ret Frokost, Hovedret, Tilbehør
Køkken Amerikansk
Nøgleord Comfort food, Pasta, Super bowl
Samlet tid 45 minutterminutter
Servings 4personer
Ingredienser
Mac and cheese
380gpasta, - macaroni, suppehorn eller lignende
1lsødmælk
200gcheddar (helst fra blok), groftrevet
100ghvid ost, - primadonna, vesterhavsost eller lignende, groft revet
60gsmør
3/4dlhvedemel
Salt og peber
Evt. chilipulver
Topping
100gcheddar (helst fra blok), groftrevet
100grevet mozzarella
Sådan gør du
Smelt smørret i en gryde og pisk melet ud heri, - lad det varme igennem et par minutter.
Rør mælken i lidt ad gangen, - pisk grundigt, så saucen bliver helt glat.
Lad saucen småkoge i ca. 10-15 min., - til den tykner en smule. Rør jævnligt så den ikke brænder på.
Kog imellem tiden pastaen al dente, dræn for væde og skyl derefter pastaen i rindende koldt vand. Det fjerner noget af stivelsen, så du sikrer saucen ikke bliver for klæg. Sørg dog for at pastaen er våd når den skal vendes i saucen.
Rør begge slags oste i saucen, og varm igennem til osten er smeltet. Smag til med salt og peber og tilsæt evt. lidt chilipulver.
Sluk for blusset og vend pastaen i saucen.
Hæld halvdelen i et smurt ovnfast fad. Drys med halvdelen af begge slags oste, og hæld rester af pastaen over. Fordel det sidste ost på toppen.
Bag din mac and cheese i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig ovn, i ca. 20-25 min. eller til den er gylden og boblende på toppen.