Bagt havregrød med peanutbutter og chokolade
Opskrift på bagt havregrød med chokolade og peanutbutter, – nemt og lækkert til morgenmad eller mellemmåltid.Portionen passer til 2 større skål (ca. 250 ml), eller 4 mindre. Kan også tilberedes i muffinmforme.

Ingredienser
- 2 1/2 dl havregryn
- 1 dl mælk (brug det du ønsker)
- 2 æg
- 1 moden banan
- 2 spsk peanutbutter
- 1 spsk sirup eller honning
- 1 tsk vaniljesukker
- 1/2 tsk bagepulver
- 1 nip salt
- 30 g mørk chokolade, knapper eller grofthakket
Toppings (kan undlades9
- Hakket chokolade
- Peanutbutter
Sådan gør du
- Hæld alle ingredienserne (undtagen chokoladen) i en blendere, minihakker eller lignende, – og blend til du har en glat masse.
- Smør dine forme med en smule smør eller olie, og fordel dejen heri.*Fyld dem kun så dejen er ca. 1 cm fra kanten, – de hæver under bagning.
- Drys chokoladen ovenpå og vend det forsigtigt rundt i toppen af dejen.
- Bag havregrøden i en forvarmet ovn i ca. 16-18 minutter ved 180 grader.*Lad den bagte havregrød hvile i 5-8 minutter inden den serveres.
- Top den bagte havregrød med f.eks. chokolade og peanutbutter, - det vil smelte let hvis du topper dem efter 5 minutter. Prøv også med lidt skyr eller græsk yoghurt, tern af friske jordbær, hakkede nødder eller lignende.
Bagt havregrød i Airfryer
- Du kan også tilberede din havregrød i Airfryer.Følg trin 1-3 ovenfor, og bag derefter din havregrød i Airfryer ved 170 grader i ca. 10 minutter.*Tilberedningstiden kan variere alt efter hvisken Airfryer du har, – men vær opmærksom på at grøden sætter sig yderligere når den hviler.