Bagt havregrød med æble og kanel
Opskrift på bagt havregrød med æble og kanel, - nemt og lækkert til morgenmad eller mellemmåltid.Portionen passer til 2 større skål (ca. 250 ml), eller 4 mindre. Kan også tilberedes i muffinmforme.

Ingredienser
Bagt havregrød med æble og kanel
- 2 1/2 dl havregryn
- 1 dl mælk (brug det du plejer)
- 2 æg
- 1 moden banan
- 1 spsk sirup eller honning
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk kanel
- 1/2 tsk bagepulver
- 1 nip salt
- 1/2 æble, skåret i små tern
- Lidt smør eller olie til formene
Toppings (kan undlades)
- Græsk yoghurt eller skyr
- Æble, skåret i små tern
- Grofthakkede nødder
- Honning
Sådan gør du
Bagt havregrød med æble og kanel
- Hæld alle ingredienserne (undtagen æblerne) i en blendere, minihakker eller lignende, - og blend til du har en glat masse.
- Smør dine forme med en smule smør eller olie, og fordel dejen heri.*Fyld dem kun så dejen er ca. 1 cm fra kanten, - de hæver under bagning.
- Drys æblerne ovenpå og vend dem forsigtigt rundt i toppen af dejen.
- Bag havregrøden i en forvarmet ovn i ca. 16-18 minutter ved 180 grader.*Lad den bagte havregrød hvile i 5-8 minutter inden den serveres.
- Top den evt. med skyr eller græsk yoghurt, tern af frisk æble, hakkede nødder og honning.
Bagt havregrød i Airfryer
- Du kan også tilberede din havregrød i Airfryer.Følg trin 1-3 ovenfor, og bag derefter din havregrød i Airfryer ved 170 grader i ca. 10 minutter.*Tilberedningstiden kan variere alt efter hvisken Airfryer du har, - men vær opmærksom på at grøden sætter sig yderligere når den hviler.