Appelsinkage med chokoladeglasur
Opskrift på lækker svampet appelsinkage med chokoladeglasur.Denne opskrift giver til en bradepande på ca. 33x23cm.

Ingredienser
- 285 g
hvedemel
- 350 g
rørsukker (eller hvid sukker)
- 200 g
smør
- 2 dl
mælk, - gerne sødmælk
- 3
æg
- 2
appelsiner, - saften af 1 1/2 + fintrevet skal af dem begge
- 2 1/2 tsk
bagepulver
- 2 tsk
vaniljesukker
- 1 nip
salt
Chokolade glasur
- 100 g
chokolade 55%
- 100 g
flormelis
- 50 g
smør
- 1/2 dl
piskefløde
- 1/2
appelsin, saften heraf (brug den
Sådan gør du
- Smelt smørret i en kasserolle og hæld mælken heri. Sluk for blusset og sæt den til side.
- Pisk æg og sukker til en luftig creme.
- Bland alle de tørre ingredienser og vend halvdelen af dem i ovenstående æggecreme. Sigte dem gerne igennem en finmasket sigte, så du undgår klumper.
- Vend derefter mælkeblandingen i, og slut af med den sidste del af de tørre ingredienser. Rør godt så du undgår klumper.
- Tilsæt fintrevet appelsinskal og appelsinsaft og vend det hurtigt ind i dejen.
- Smør en bradepande på ca. 33x23 cm med smør eller sprayfedt og hæld dejen i og bag appelsinkagen i en forvarmet ovn ved 180 grader, almindelig varme, i ca. 30 minutter, Tjek evt. med en kødnål at dejen slipper og dermed er gennembagt.
- Lad kagen køle godt af inden den toppes med chokolade glasur.
Chokolade
- Bland alle ingredienserne, undtagen appelsinsaft, i en kasserolle og varm det op ved svag varme til chokoladen er smeltet. Pisk det godt igennem med et piskeris.
- Når chokoladeglasuren er glat, piskes appelsinsaften i. Lad den køle af, til de tykner lidt.
- Smør den afkølede kage med chokoladeglasur og top den evt. med lidt glimmer støv eller lignende. Opbevar kagen tildækket ved stuetemperatur, så beholder den sin lækre svampede konsistens.