Opskrift på nem æbledessert med butterdej og kanelremonce.6-7 stk - alt efter størrelsen på butterdejen.
Ret Dessert, Kage, Snack
Køkken Dansk
Nøgleord Butterdej, Dessert med æble og kanel, Nem dessert
Samlet tid 1 timetime
Servings 6stk
Calories 354kcal
Ingredienser
40gblødt smør
2 1/2spsksukker
1spskkanel
2æbler
1rullebutterdej
Smør til formen
Flormelis
Sådan gør du
Rør smørret sammen med sukker og kanel.
Halver æblerne, fjern kernehuset og skær dem i ultra tynde skiver. Er de for tykke, vil skiverne knække, når du folder roserne.
Rul butterdejen ud, og skær den i strimler på ca. 5 centimeter i højden - på den korte led.Alt efter størrelsen på butterdejen får du 6-7 strimler.
Smør strimlerne med remonce, og fordel æblerne (med buen opad) i toppen af den ene strimmel. Se evt. video over opskriften.
Fold bunden af butterdejen ind over, så det kun er toppen af æblerne der stikker frem - og rul nu strimlerne sammen til fine æbleroser.
Sæt æbleroserne i en smurt metal muffinform, og bag dem i en forvarmet ovn ved 185 grader, almindelig varme, i ca. 40-45 minutter, eller til de er gyldne og gennembagt.
Fjern dem fra formen imens de stadig er godt lune, så ikke sukkeres sætter sig - så kan de være svære at løsne.
Drys evt. med flormelis inden servering - serveres bedst lune.