Opskrift på de lækreste havregrynsboller med gulerod.De her gulerodsboller med havregryn holder sig friske og lækre i 4-5 dage, hvis de opbevares i en tæt lukket pose ved stuetemperatur.
Ret Brød
Køkken Dansk
Nøgleord Boller med gulerødder, Gulerodsboller, Havregrynsboller, Hjemmebagte boller
Samlet tid 2 timertimer30 minutterminutter
Servings 12personer
Ingredienser
25ggær
3dllunken vand eller danskvand
250ggulerødder, groftrevet
475ghvedemel – måske en smule mere
200ghavregryn
1æg
50gsmør, stuetemperatur
1spsksukker eller honning
1 1/2tsksalt
Mælk eller sammenpisket æg til pensling
Havregryn til toppen
Evt. en smule olie til hænderne
Sådan gør du
Opløs gæren i vandet, og tilsæt derefter æg og gulerødder.
Bland de tørre ingredienser, og tilsæt det lidt ad gangen. Rør dejen, - gerne på maskine, – til alt melet er æltet godt ind i dejen.
Tilsæt smørret i mindre tern, og rør dejen ved god høj hastighed til den slipper skålen.*Dejen skal gerne være til den fugtige side, – på den måde får du nogle bløde og saftige boller der holder sig friske meget længere.
Smør hænderne med lidt olivenolie, eller vand, - tag dejen op og form den til en kugle. Smør ligeledes hæveskålen med lidt olie og læg dejen tilbage heri.*Olien gør at den fugtige dej er meget nemmere at arbejde med.
Beklæd skålen med film og et klæde, og lad den hæve et lunt sted i ca. 1 1/2 time.
Del dejen i 18 lige store stykker, ca. 75 g/stk, og form dem til boller. Spænd gerne dejen lidt op ved at folde bunden ind over hinanden, og tril derefter bollerne runde.*Hvis dejen klistrer kan du smøre hænderne med lidt olie, – prøv så vidt muligt ikke at bruge mere mel.*Du kan også vælge blot at tage dejen op med en ske og sætte dem på bagepapiret, – de behøver ikke blive trillet til boller. Husk at bruge en våd ske, så dejen slipper.
Lad bollerne efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir, læg et klæde over og lad dem stå i ca. 30 minutter.
Pensl bollerne med mælk eller sammenpisket æg og drys med havregryn på toppen.
Bag bollerne i midten af en forvarmet ovn, ved 225 grader, almindelig ovn, – i ca. 10-12 minutter.Hvis du har dampprogram i din ovn kan det med fordel bruges, og ellers kan du sætte en skål med vand i bunden af ovnen.*Jeg bager dem ad 2 omgange da jeg foretrækker at bruge almindelig ovn, – du kan også sætte bollerne helt tæt så de "vokser sammen", eller bage dem på varmluft ved ca. 210 grader.
Lad bollerne køle af inde de pakkes i en tæt lukkede poser.