Opskrift på nem og lækker wok med nudler, oksekød og grøntsager vendt med en asiatisk inspireret marinade.
Ret Hovedret
Køkken Asien
Nøgleord Stir fry, Wok
Samlet tid 30 minutterminutter
Servings 4personer
Ingredienser
600gskært oksekød, skåret i skiver- jeg bruger tyndsteg
175gsvampe, skåret i skiver
125gsugarsnaps, snittet
100gbroccolibuketter, eller aspargesbroccoli
1løg, skåret i strimler
1grøn peberfrugt, skåret i strimler
2forårsløg, snittet - gem toppene til pynt
250gnudler
Friskkværnet peber - måske en smule salt
Olie, gerne sesamolie
Asiatisk marinade
1/2dloystersauce
1/2dlsoya
2fedhvidløg, revet eller presset
1 1/2spskfriskrevet ingefær
1lime, saften heraf
Topping
Ristede sesamfrø
Hakkede peanuts
Snittede toppe af forårsløg
Evt. ekstra soya eller hoison
Sådan gør du
Bland ingredienserne til marinaden, smag til med lime og stil til side.Tilsæt gerne en spæk varme ristede sesamfrø til marinaden, det giver en virkelig lækker smag.
Tilbered nudlerne som beskrevet på pakke og skyld dem derefter i rigeligt koldt vand så de ikke klistrer sammen. Lad nudlerne ligge med lidt vand i bunden af en skål eller gryde, så de holder sig våde og ikke klistrer sammen. Gem dette vand til evt. at justere konsistensen med.
Varm en god sjat olie på pande eller i en wok, og brun kødet af, - krydr med friskkværnet peber. Læg kødet til side på en tallerken.Vent med salt til retten er flrdig.
Steg svampene i 3-4 minutter på samme pande, - tilsæt evt. en smule olie hvis der er behov for det.
Tilsæt løg og steg med et par minutter, og hæld derefter de andre grøntsager ved, og steg med i 4-5 minutter.
Hæld kødet tilbage på panden, tilsæt nudlerne og hæld marinaden over, - vend det hele godt sammen.Hæld evt. en smuler vand fra nudlerne ved, hvis du synes retten er for tør.
Varm retten hurtigt igennem når det hele er vendt godt sammen, og smag til med friskkværnet peber, mere lime og evt. salt, soya eller oystersauce.
Top retten med snittede forårsløg toppe, ristede sasamfør og evt. hakkede peanuts.