Opskrift på den lækreste cheesecake med jordbær, - intens smag af danske jordbær, sol og sommer. Kagen er toppet med en hele lavet af jordbærpuré.
Ret Dessert
Køkken Dansk
Nøgleord Dansk sommer, Dessert, Jordbær, Sensommer, Sommer dessert, Sommer mad
Samlet tid 6 timertimer
Servings 8personer
Ingredienser
Kiksebund
200gdigestive kiks
50gmandler (kan undlades)
100gsmør
Jordbærpuré til ostecreme og top*
600gfrosne jordbær (eller friske)
180gsukker
1vaniljestang, kornene heraf
1/2citron, saften heraf
Ostecreme
200gflødeost
2 1/2dlpiskefløde
100ggræsk yoghurt
3 1/2dljordbærpure*
75gflormelis
5 1/2bladehusblas
Jordbær gelé
2 1/2dljordbærpuré*
2 1/2bladehusblas
Derudover
Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
Kageplast
Masser af friske bær
Evt. sølv flager eller sølvstøv
Sådan gør du
Kiksebund
Smelt smørret i en gryde, og fjern den fra blusset.
Blend kiks og mandler til en fin mel, og rør dem sammen med den smeltede smør.
Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et spækbræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
Hæld kiksemassen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket. Stil på køl og lad den hvile mens de øvrige elementer laves.
Jordbær puré
Hæld alle ingredienserne i en gryde, - jordbær, sukker, citron, vaniljekorn og den tomme vaniljestang.
Kog blandingen op, og lad den småkoge i ca. 8 minutter, eller til jordbærrene er møre.
Fisk vaniljestangen op, og blend derefter jordbærrene til en blød pure.Mål af så du har 3 1/2 dl jordbærpuré til ostecremen, og 2 1/2 dl til toppen.*Du kan med fordel lade de 3 1/2 dl blive i gryden, - husblassen skal røres ud i denne, og bruges i ostecremen lige straks.
Ostecreme
Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca 15 min.
Pisk fløden til en blød flødeskum, – sørg for ikke at piske den for meget.
Rør flødeost og græsk yoghurt sammen, - og tilsæt derefter flormelis.Du kan evt. piske det med piskeris/håndmixer så du sikrer at cremen er fri for klumper.
Vrid husblassen fri for overskydende vand, og rør den ud i den varme jordbærpuré, - et ad gangen.
Vend et par store skefulde ostecreme i gryden med den smeltede husblas, og rør til det er fri for klumper og massen er afkølet. Mærk med en lillefinger om den er kold nok til at vende i ostecremen, ellers giv den en skefuld mere.*Ved at køle husblassen af på denne måde sikrer du at den ikke klumper når den vendes sammen med resten af ostecremen.
Vend husblassen i ostecremen, og rør det godt sammen.
Vend til sidste flødeskummen sammen med cremen. Gør det forsigtigt så du beholder så meget luft i ostecremen som muligt.
Hæld ostecremen over kiksebunden, og fordel den evt. cremen med en ske hvis der er behov for det. Bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af cremen, og fylde hele formen ud.
Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3 timer, inden kagen skal toppes med jordbær gelé.
Jordbær gelé
Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
Hæld de 2 1/2 dl jordbærpuré i en lille kasserolle, og varm den op. Den behøver ikke koge, men skal blot være varm nok til at kunne smelte husblassen.
Vrid husblassen fri for overskydende vand, og rør den ud i den varme jordbærpuré. Fjern gryden fra blusset, og lad nu puréen køle til den er lillefinger varm, eller ca. 30 grader.
Hæld jordbærpuréen over kagen, - gerne ned over bagsiden af en ske, så ikke strålen rammer kagen direkte.
Sæt kagen tilbage på køl, og lad den stå til geléen har sat sig, - ca. et par timer, men gerne natten over.
Jordbær cheesecake med jordbærgelé
Inden servering toppes kagen med masser af friske bær, - jordbær, brombær, blåbær og/eller hindbær.Skær nogle i halve eller kvarte, lad nogle forblive hele, og drys evt. med sølvflager eller sølvstøv.