Opskrift på cheesecake a la studenterbrød, - kiksebund, romkugle masse og hindbær ostecreme.Studenter kage til studenterfesten eller til dem der elsker studenterbrød.
1/2dlmarmelade - Jeg bruger gerne 1/2 dl af hindbærrene der sigtes fra siruppen
1tskvaniljesukker
Hindbærsirup til ostecremen*
200ghindbær
150g sukker
1/2vaniljestang
1spsk citronsaft
Ostecreme
200gflødeost
2 1/2 dlpiskefløde
75g hvid chokolade
75g flormelis
4 bladehusblas
1 dlhindbærsirup*
Derudover
Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
Kageplast
Krymmel
Sådan gør du
Kiksebund
Smelt smørret i en gryde.
Blend kiks og mandler til en fin mel, og rør det sammen med den smeltede smør og vaniljesukker.
Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et spækbræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
Hæld kiksemassen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket. Stil på køl og lad den hvile.
Romkuglemasse
Smuldr kageresterne i en skål. Hvis der er mange store stykker og nødder i kageresterne, foretrækker jeg at blende dem først.
Hæld dem i en røreskål og tilsæt smeltet chokolade, kakaopulver, marmelade og vanilje. Rør dejen med dejkroge til det hele er blandet godt sammen.
Tilsæt derefter romessens og smag løbende til, - er du vild med rom smag tilsætter du blot 2 spsk og rører det ind i dejen.
Del massen i klumper og mas den godt ned over kiksebunden, til du har et jævnt lag over hele bunden. Det er vigtigt det er mast godt sammen for et flot snit på kagen.
Sæt kagen tilbage på køl mens ostecremen laves.
Hindbærsirup til ostecremen*
Hæld alle ingredienserne i en gryde, inkl. den tomme vaniljestang og kog op.
Lad hindbærsiruppen koge ved middelvarme i ca. 10-15 min., til den er kogt godt ind og let tyknet.
Sigt massen gennem en finmasket si, - du skal have ca. 1 dl sirup. Spæd evt. op med en smule vand hvis der er behov for det.
Hæld sirup tilbage i en lille kasserolle, - denne skal bruges til at røre husblassen ud i (se næste step "Ostecreme").
Ostecreme
Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca 15 min.
Smelt chokoladen i mikroovnen eller over et vandbad, og lad den køle af, - dog uden den sætter sig.
Pisk fløden til en blød flødeskum, - sørg for ikke at piske den for meget.
Rør flødeosten sammen med flormelis, flødeskum og den afkølede chokolade.
Varm hindbærsiruppen i kasserollen, sluk for blusset og rør de udblødte og vredne stykker husblas ud her, - et ad gangen.
Vend et par store skefulde ostecreme i hindbærsiruppen, så siruppen bliver yderligere afkølet.
Vend husblas/hindbærsiruppen i ostemassen, lidt af gangen og rør det godt sammen. Sørg for ikke at slå for meget luft ud af cremen.
Hæld ostecremen over kiksebunden, - fordel evt. cremen med en ske hvis der er behov for det, og bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af massen.
Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3-4 timer, - gerne natten over.