Opskrift på en skøn frisk cheesecake med lime, hvid chokolade og friske jordbær.
Ret Dessert
Køkken Gourministeriet
Samlet tid 6 timertimer
Servings 8personer
Author Dianna
Ingredienser
Kiksebund
225g digestivekiks
60gmandler
125gsmør
Ostecreme
250gflødeost
3 dlpiskefløde
100ghvid chokolade
100 gflormelis
3 1/2 blade husblas
2 lime, saften og fintrevet skal heraf -du skal bruge ca. ¾ dl
Derudover
Friske jordbær og fintrevet limeskal til toppen
1kagering eller springform på ca. 18-20 cm
Kageplast
Sådan gør du
Kiksebund
Smelt smørret i en gryde.
Blend kiksene til en fin mel.
Blend eller hak mandlerne fint - de skal have en smule struktur.
Bland kiksemel og mandler sammen med smørret og rør det godt sammen. Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et skærebræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
Hæld kiksemassen heri, og mas det godt ud så hele bunden er dækket og kiksemassen er mast godt sammen, - på den måde undgår du din kiksebund smuldrer når du skærer kagen.
Stil på køl og lad den hvile mens ostecremen laves.
Ostecreme
Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
Smelt chokoladen i mikroovnen eller over et vandbad, og lad den køle let af, - dog uden den sætter sig.
Pisk fløden til en blød flødeskum, - sørg for ikke at overpiske den.
Rør flødeosten sammen med den smeltede chokolade, flormelis og fintrevet limeskal. Rør til ostecremen er helt glat og uden klumper.
Vend flødeskummen i ostecremen, og sørg for ikke at slå luften ud af ostecremen.
Smelt den udblødte husblas i en lille kasserolle ved helt lavt blus, – det tager ikke mange sekunder, så hold øje. Undlad at vride husblassen inden smeltning, den lille mængde vand der hænger ved, gør det nemmere at styre smeltningen. Fjern gryden fra blusset så snart husblassen er smeltet.
Rør limesaften sammen med husblassen, – tilsæt en smule ad gangen. Rør det sammen med en ske til alt alt limesaften er brugt, – på denne måde sikrer du at husblassen ikke klumper når den røres sammen med ostecremen.
Vend også et par store skefulde ostecreme sammen med husblas/limesaften hvis væsken stadig er til den varme side, og rør til det er fri for klumper og massen afkølet. Mærk med en lillefinger om den er blevet kold nok til at vende i ostecremen, ellers giv den en skefuld mere.
Vend husblas/limesaften i ostemassen og rør den forsigtigt til den er fin glat. Smag evt. til om der skal mere limesaft eller limeskal i.
Hæld ostecremen over kiksebunden, - fordel evt. cremen med en ske hvis der er behov for det, og bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af cremen.
Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3 timer, - men gerne natten over.
Pynt kagen med friske jordbær og fintrevet limeskal.