En fransk råmælks ost der produceres i det østlige Frankrig. Osten er mild med en let nøddeagtig smag og blød i konsistensen. En god begynder ost på en ostetallerken.
Snefrid
En dansk produceret komælks der produceres af Arla Unika. Oste er en hvidskimmel ost rullet i annatto der giver osten dybde og smag af muskat og nødder. Osten er mild og er ligeledes en god begynder ost på en ostetallerken.
Vesterhavsost
En danskproduceret komælksost produceret af Thise mejeri. Osten er fast, den er rund og kraftig (ikke stærk) i smagen med noter af nødder og godt saltet. En god ost at servere inden blåskimmel.
Mycella
En dansk produceret komælks ost der bliver produceret på Bornholm. Det er blåskimmel ost med en lækker cremet konsistensen og til den milde side når det kommer til blåskimmel. Osten udvikler mere smag jo længere tid den står ude, - så ønsker du den mere kraftig i smagen, skal den gerne stå ude flere timer før den skal serveres. Jeg tog den ud af køleskabet 3 timer inden den skulle serveres og den udviklede sig virkelig meget i smagen, - den blev mere kraftig og til den let stærke side. Blåskimmel ost er næsten altid den ost man slutter af med grundet sin kraftige og til tider stærke smag.
Anretning
Tag ostene ud af køleskabet i god tid, - gerne 2-3 timer (eller mere) før det skal serveres. Anret dem i hele stykker som fællesanretning eller portionsanrette. Server med en god marmelade, syltede nødder og lækker sprødt knækbrød.