Pisk æggene godt sammen med en smule vand, - pisk til massen ikke længere trækker strenge når piskeriset løftes. Krydr med salt og peber.
Varm lidt olie på en pande (der kan gå i ovnen) og steg kartoflerne af ved middel varme til de bruner let, krydr med salt og peber. Hæld løg over og lad dem stege klare.
Fordel stykker af feta på panden mellem kartoflerne og løgene, - sørg for at det hele ligger i et jævnt lag.
Hæld æggemassen over, sæt panden i ovnen og bag æggekagen i ca. 15-18 min. ved 200 grader (forvarmet ovn).
Lad æggekagen trække 5 min. på køkkenbordet inden den skæres ud og serveres.