Opskrift på de lækreste sprøde vegetarfrikadeller med squash og spinat.
Denne opskrift giver 18-20 stk.
Samlet tid 45 minutterminutter
Servings 4Personer
Author Dianna
Ingredienser
2
store squash
100g
frisk spinat
1/2
løg
1fed
hvidløg
40g
parmesan
100g
havregryn
50g
sesam
3spsk
rasp
2
æg
1/2tsk
spidskommen
1/2tsk
stødt koriander
Salt og peber
Rapsolie til stegning
Sådan gør du
Blend alle grøntsager og parmesan i en minihakker eller lignende, til de er lidt grovere end finthakket. Du kan også rive squash og løg groft på et rivejern, rive hvidløget fint og hakke spinaten fint.
Rør grøntsagerne sammen med parmesan, havregryn, sesam, rasp, og krydderier og smag til med salt og peber.
Rør æggene i og lad farsen hvile i 5-10 min. Farsen skal være ret fugtig, men der må ikke ligge væde i bunden. Bruges spinat fra frost skal farsen muligvis have en smule ekstra rasp eller havregryn, - dette skyldes at spinat fra frost indeholder mere væde.
Varm en god sjat olie på en pande og steg squashfrikadellerne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde på begge sider. Jeg bruger en spiseske til at tage farsen op med, - læg derefter på den varme panden og maser dem let flade med skeen.
Server sammen med en god salat, i pitabrød eller wraps med masser af friske grøntsager og en god dressing.