Opskrift på lækre sprøde peberkager.
Denne opskrift giver ca. 100 stk., - de ryger hurtigt, så det er en passende portion herhjemme.
Ret Dessert
Køkken Gourministeriet
Samlet tid 2 timertimer
Author Dianna
Ingredienser
675g
hvedemel
200g
smør
2dl
brun farin
2dl
mørk sirup
2dl
piskefløde
2tsk
natron
1spsk
kanel
1tsk
stødt kardemomme
3/4tsk
stødt nelliker
1/2tsk
stødt ingefær
1/4tsk
hvid peber
Glasur
1
æggehvide, evt pasteuriseret (ca. 20 g)
160g
flormelis
Krymmel
Sådan gør du
Smelt smørret i en gryde sammen med farin, sirup og alle krydderierne.
Tilsæt piskefløden og rør det godt sammen.
Bland hvedemel og natron og rør det sammen med ovenstående blanding. Jeg bruger gerne en grydeske, og rører dejen til den er blød og ensartet.
Stil dejen på køl en times tid.
Del dejen i 4-6 klumper, og rul hvert stykke ud med en kagerulle, på en mel drysset bord, til en tykkelse på max. 2 mm.
Udstik kagerne med forskellige forme og læg dem på en bageplade beklædt med kagepapir. Kagerne flyder ikke ud, så de kan sagtens lægges tæt på pladen.
Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 200 grader almindelig ovn i ca. 6-7 min. Jeg foretrækker at bage en plade ad gangen, - alternativ kan man bage et par plader ad gange på varmluft ved 180 grader i 5-7 min.
Lad kagerne køle af inden de pyntes med glasur.
Pisk flormelis og æggehvider sammen til en luftig men stadig flydende masse. Hæld evt. på en pose så kagerne kan sprøjtes i fine mønstre og drys med krymmel.