Opskrift på den bedste steak burger med vagtelæg og bløde løg
Ret Frokost, Hovedret
Køkken Amerikansk, Dansk
Samlet tid 45 minutterminutter
Servings 4Personer
Author Dianna
Ingredienser
2gode tykke bøffer
Salt og peber
Olie
Kålsalat
1/2rødt spidskål, fintsnittet
2spsk
olivenolie
1spsk
eddike, - gerne en med lidt smag
1tsk
honning
Salt og peber
Lidt finthakket persille
Bløde løg
2
store løg
50g
smør
1 1/2spsk
sukker
Derudover
4burger boller
8
vagtelæg
8skiver
bacon
Lidt olie til stegning
Mayo, dijonnaise eller lignende som smørrelse
Sådan gør du
Kålsalat
Bland marinaden og smag til med salt og peber
Vend kålen i marinaden ca. 10 min inden servering og vend lidt friskhakket persille i salaten inden burgeren samles.
Bøffen
Krydr bøfferne med salt og peber og steg dem i lidt olie på en brandende varm pande, til de når en kernetemperatur på ca. 52 grader. Stegetiden varierer alt efter tykkelsen på bøffen, - så brug gerne et stegetermometer.
Tag bøfferne af og lad dem trække på et spækbræt i ca. 15 min., inden de skæres i skiver.
Bløde løg
Smelt smørret og steg løgene blanke og møre ved middel varme.
Tilsæt derefter sukkeret og lad det smelte og karamellisere løgene.
Lad dem simre ved svag varme i gryden indtil burgeren skal samles.
Derudover
Steg bacon sprød og lad den trække på lidt køkkenrulle.
Steg spejlæg af vagtelæggene i en smule olie på en lun pande, og lun imellemtiden burgerbollerne.
Saml burgeren ved at smøre underbollen med lidt mayonnaise, top med kålsalat, skiver af bøf, bløde løg og til sidst vagtelæg. Smør topbollen med mayonnaise og luk burgeren.