Opskrift på frisk og lækker cheesecake med hyldeblomst, citron og pistacienødder.
Ret Dessert
Samlet tid 6 timertimer
Servings 8Personer
Author Dianna
Ingredienser
Kiksebund
225gdigestive kiks
50g
usaltede pistacienødder
125g
smør
Ostecreme
250g
flødeost
3dl
piskefløde
100gflormelis
100g
hvid chokolade
4 1/2bladehusblas
1 1/2citron,fintrevet skal og saften heraf(ca.½ dl citronsaft)
1/2dlkoncentreret hyldeblomstsaft
1/2vaniljestang(eller 1 1/2 tsk vaniljesukker)
Derudover
Grofthakkede pistacienødder til toppen
Mynte og evt. lidt citronskal
1kagering eller springform på ca. 18-20 cm
Kageplast
Sådan gør du
Kiksebund
Smelt smørret i en gryde.
Blend kiksene til en fin mel.
Blend eller fint hak pistacienødderne, - de skal have noget struktur.
Bland kiksemel og pistacienødder sammen med smørret og rør det godt sammen.
Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et spækbræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
Hæld kiksemassen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket og kiksemassen er mast godt sammen, - på den måde undgår du din kiksebund smuldrer når du skærer kagen. Stil på køl og lad den hvile mens ostecremen laves.
Ostecreme
Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
Smelt chokoladen i mikroovnen eller over et vandbad, og lad den køle let af, - dog uden den sætter sig.
Pisk fløden til en blød flødeskum, - sørg for ikke at piske den for meget.
Mas kornene fra vaniljestangen samme med lidt flormelis.
Rør flødeosten sammen med den smelte chokolade, flormelis, vanilje, citron saft og skal, - og rør til ostecremen er glat.
Vend flødeskummen i ostecremen, - sørg for ikke at slå luften ud af ostecremen.
Varm hyldeblomstsaften op i en kasserollen og sluk for blusset. Rør de udblødte og vredne stykker husblas ud her, - et ad gangen.
Vend et par store skefulde ostecreme sammen med hyldeblomstsaften og rør til det er fri for klumper og massen afkølet. Mærk med en lillefinger om den er blevet kold nok til at vende i ostecremen, ellers giv den en skefuld mere.
Vend hyldeblomst/husblas massen forsigtigt sammen med ostecremen.
Hæld ostecremen over kiksebunden, - fordel evt. cremen med en ske hvis der er behov for det, og bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af cremen.
Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3 timer, - gerne natten over.
Pynt kagen med grofthakkede pistacienødder, mynteblade og evt. lidt citronskal.