Tomatsalat med nektariner, burrata og chiliolie
Opskrift på den lækreste tomatsalat med saftige nektariner, cremet burrata og crispy chiliolie.

Ingredienser
- 400 g tomater, gerne forskellige og flerfarvede
- 2 nektariner (eller ferskener)
- 1 burrata, drænet
- Friske basilikumblade
Croutoner
- 1/2 daggammelt franskbrød eller 1 flute
- 2 spsk olivenolie
- Salt
Derudover
- 3 spsk Crispy chiliolie
- 2 spsk ristet sesam
- Friskkværnet peber
Sådan gør du
Croutoner
- Riv brødet i store chunks - undlad gerne skorpen. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, vend dem med lidt olie og krydr med salt.
- Bag brødcroutonerne i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig varme, i ca. 18-20 minutter, og lad dem derefter køle af.
Tomatsalaten
- Rør din crispy chiliolie sammen med sesamførene.
- Skær tomaterne i både, kvarte og halve - hvad der passer til størrelsen på dem. Skær også nektarinerne i både.
- Fordel tomater, nektariner og croutoner på et fad.
- Åben burrataosten og læg den på toppen, drys med basilikumblade og chiliolien og krydr med friskkværnet peber. Server straks.