Salat med perlecouscous, kikærter og pistacie
Opskrift på lækker fyldig perlecouscous salat med kikærter og en skøn vinaigrette.

Ingredienser
- 150 g perlecouscous
- 1 agurk
- 1 ds kikærter, drænet for væde
- 1 lille rødløg, snittet
- 1 håndfuld bredbladet persille, hakket
- 1 håndfuld usaltede pistacienødder
Vinaigrette
- 3 spsk olivenolie
- 2 spsk citronsaft
- 2 tsk dijonsennep
- 1 tsk honning
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Kog couscousen som beskrevet på posen, og skyl derefter i koldt vand. Lad det dræne godt i en sigte.
- Halver agurken og skær den i skiver. Er den meget tyk kan du skrabe kernerne ud, og skære den i kvarte inden den skæres i skiver.
- Hæld couscous, agurk, kikærter, rødløg, persille og pistacienødder i en skål.
- Bland ingredienserne til vinaigretten, krydr med salt og friskkværnet peber og hæld den over salaten.
- Vend det hele godt sammen, og lad. evt. salaten trække en times tid på køl.