Rissalat med sprøde ris, kylling og peanutdressing
Opskrift på den lækreste sprøde rissalat fyld med grøntsager, kylling og cremet peanutdressing

Ingredienser
Sprøde ris
- 400 g kogte kolde ris – helst basmati eller jasmin
- 2 spsk sesamolie
- 2 spsk soja
- 1-2 spsk crispy chiliolie
Peanutdressing
- 1 dl peanut butter, gerne smooth
- 2 spsk friskpresset limesaft
- 1 1/2 spsk soja
- 1 spsk rørsukker - eller hvid sukker
- 1 spsk frisk ingefær, fintrevet
- 1/2 dl kogende vand, måske lidt mere
Derudover
- 1/2 spidskål, snittet
- 1 agurk, skåret i tern
- 250 g edamamebønner, optøet
- 400 g stegt eller kogte kylling, trevlet
- 4 forårsløg, snittet
- 1 håndfuld persille, finthakket
- Evt. 1-2 avocado i tern - kan undlades
Sådan gør du
Sprøde ris
- Rør risene godt sammen med olie, soja og chiliolie og fordel dem i et jævnt lag på en bageplade.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 215 grader, almindelig varme, i ca. 30-40 minutter – eller til de er lækre sprøde. Vend dem 2-3 gange undervejs.Lad dem køle let af på bagepapiret.
Peanutdressing
- Hæld alle ingredienser, undtagen kogende vand, i en skål og pisk dem sammen med et piskeris.
- Tilsæt kogende vand lidt ad gangen, og pisk det godt ind i dressingen. Fortsæt til du har den ønskede konsistens. Smag også til med soja og lime.Alt efter type af peanutbutter der bruges, kan det være nødvendigt med op til 1/4 dl ekstra vand - pr. portion der laves.
- Hæld grøntsager og kylling i en skål og vend det godt sammen med dressingen.
- Fordel i 4 skåle, og top evt. med ekstra peanutdressing.