Rens svinekæberne fri for urenheder og sener. *Lad gerne den store hinde på den ene side af svinekæberne sidde. På den måde holder de en flottere form, - og hinden forsvinder under tilberedningen.
Rens grøntsagerne, og skær derefter gulerødder og løg i store stykker, knus hvidløgne og bind krydderurterne i en buket.
Varm en god sjat olie i en gryde, og brun svinekæberne godt af, - krydr med salt og peber.
Hæld gulerødder, løg og hvidløg ved og steg med et par minutter.
Tilsæt buketten med krydderurter, hæld hvidvinen over, - og lade den koget ind i 10 minutters tid.
Hæld bouillonen over og lad svinekæberne simre ved svag til middel varme i 2 1/2-3 timer, - alt efter størrelse. *Lad dem gerne stå uden låg, så bouillonen samtidig reduceres godt.
Når svinekæberne er møre, lægges de til side på en tallerken.
Sigt bouillonen fra igennem en finmasket sigte, og hæld den i en lille kasserolle.*Gem den store gryde til at stege kantarellerne af i.
Tilsæt piskefløden, og lad saucen simre og tykne mens resten af retten tilberedes.*Smag til med salt og peber, - og juster evt. farven med kulør.
Tilbered pastaen al dente som beskrevet på pakken, og rist imens kantarellerne af i en smule olie, ved god høj varme. Læg dem til side på lidt køkkenrulle.
Læg svinekæberne tilbage i gryden hvor kantarellerne netop er stegt, og hæld halvdelen af saucen over, - vend det godt sammen.
Dræn pastaen for væde, hæld resten af saucen over, sammen med halvdelen af kantarellerne, og vend det godt sammen.
Anret pastaen på 4 tallerkener, læg 2 svinekæber ved hver og top med de sidste ristede kantareller.
Hæld et par små skefulde sauce over svinekæberne, og drys med hakkede flæskesværk, finthakket purløg og evt. blomsterne fra et par lavendler - de giver en vanvittig smuk farve til retten.*Saucen der er tilbage i gryden fra svinekæberne, kan du med fordel lige give en tur med stavblenderen, - så vil den skumme op, som du ser det på billedet.