Go Back
+ servings
Pasta med salvie - Opskrift på bøf serveret med lækker pasta

Pasta med salvie, svampe og bøf

Opskrift på nem og lækker pasta med frisk salvie, svampe og hvidløg, serveret med en lækker rød bøf.
Ingen bedømmelser
Udskriv Pin
Køkken: Italiensk
Samlet tid: 1 time
Antal: 4 Personer
Forfatter: Dianna

Ingredienser

Pasta

  • 400 g

    pasta, - spaghetti, linguine eller lignende

  • 8

    stilke frisk salvie, bladene heraf - ca. 60 blade.

  • 2

    løg, skåret i både

  • 8 fed

    hvidløg, revet eller finthakket

  • 400 g

    brune champignon, skåret i kvarte eller tykke skiver

  • 200 g

    smør

  • Lidt olie

  • Salt og peber

  • Parmesan til toppen

Bøffen

  • 4

    bøffer, ca. 200 g/stk

  • 2 kviste

    frisk timian eller rosmarin

  • 3 fed

    hvidløg, knust

  • Olie

  • Salt og peber

  • Evt. klaret smør

Sådan gør du

Bøffen

  • Tag bøfferne ud af køleskabet en lille halv time inden de skal tilberedes, krydr med salt og peber og lad dem hvile.
  • Varm lidt olivenolie og evt. klaret smør op på en stegepande, tilsæt kviste af rosmarin eller timian samt knuste hvidløg og steg bøfferne på en brandende varm pande, til de når en kernetemperatur på ca. 52 grader. Stegetiden varierer alt efter tykkelsen på bøffen, så brug et stegetermometer.
  • Tag bøfferne af og lad dem trække færdige på et spækbræt i ca. 10-15 min.

Pasta

  • Varm olien på en pande og svits champignon godt af ved jævn høj varme, rør undervejs.
  • Skru ned til svag varme og tilsæt smørret og lad det smelte.
  • Tilsæt løg, hvidløg og friske salvieblade, og lad det svitse med og give smag til smørret. Lad det gerne stå i ca. 15-20 min., uden at det bruner. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Kog imens pastaen al dente, eller som foretrukket.
  • Hæld vandet fra og vend straks pastaen i salviesmørret. Vend det godt sammen så svampe, salvie og smør bliver godt fordelt i pastaen.
  • Skær bøffen i skiver og server med pastaen og frisk parmesan på toppen.