Opløs gæren i den lune danskvand, - tilsæt æg og sukker og rør det let sammen.
Tilsæt saltet sammen med lidt hvedemel, og rør derefter melet i lidt ad gange, til alt melet er brugt og samlet i dejen.
Tilsæt smør i små klumper og ælt dejen godt igennem, gerne på maskine, til den slipper kanterne, - det tager ca. 5-8 min. ved middel hastighed.
Smør hænderne med lidt olie, tage dejen ud og spænd den let op ved at folde den ind under hinanden. Smør også hæve skålen med lidt olie, læg dejen tilbage heri, beklæd skålen med film og et klæde, og lad den hæve et lunt sted i et par timer.
Bland i mellemtiden sukker og kanel og stil det til side.
Tag dejen ud af skålen, drys en smule mel på bordet, og træk forsigtigt dejen ud i en lille firkant. Rul dejen til et rektangel på ca. 1/2 cm i tykkelsen.
Smør den ene halvdel af rektanglet med æblegrød, drys med kanelsukker og fordel marcipanen på hele fladen.
Fold dejen på midten, på den smalle led, så du ender op med et mere eller mindre kvadratisk stykke, - mas det let sammen, - og rul evt. kagerullen over et par gange for at mase marcipan, æblegrød og kanelsukker let ind i dejen.
Skær dejen ud i 12-14 strimler på ca. 1 1/2 cm i bredden, - det gøres nemmest med en pizzaskærer.
Rul strimlerne en ad gangen, så den ligesom danner en krølle. Tag derefter strimlen op i hånden og sno den rundt om fingrene og put enden ind i midten og tryk den godt ned så ikke snurren åbner sig under bagning.
Placer snurrerne på en bageplade, beklædt med bagepapir, med enderne nedad. Lad dem efterhæve i ca. 30 min. med et klæde over.
Pensl snurrerne med sammenpisket æg og bage dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig oven, i ca. 12-14 min. Jeg bager altid én plade ad gangen i almindelig ovn, - du kan også bage 2 plader ad gangen ved varmluft 180 grader.
Lad dem køle på en rist inden de pakkes i en lufttæt beholder eller pose.
Video
Noter
Dejen vil naturligt blive let fugtig at æblegrøden, derfor er det vigtigt at gøre trinene efter æblegrøden er påført relativt hurtigt, så ikke fyldet ligger og gør dejen for blød.