Kog kyllingen i ca. 15 min i en gryde med letsaltet vand, lad den køle let af og skær den derefter i mindre stykker.
Smelt smørret på en pande, hæld spinaten over, krydr med salt og peber og lad spinaten falde sammen under omrøring, - tag den af blussen så snart den er faldet sammen. Hæld spinaten i en sigte og lad den dræne godt for væde.
Del dejen i 4 og rul ud i tynde cirkler på ca. 30 cm i diameter.
Fordel bøffel mozzarella og mascarpone på bundene.
Top med spinat og kylling.
Bag pizzaerne til de er sprøde og gyldne, - i ovn, ca. 15 min ved 250 grader.
Server pizzaerne med friskkværnet peber på toppen.