Go Back
Sød syltede peberfrugter med chili - Opskrift på syltet chili

Syltede peberfrugter med chili

Opskrift på syltede peberfrugter med chili
Denne portion giver et stort sylteglas
5 fra 1 stemme
Udskriv Pin
Køkken: Gourministeriet
Samlet tid: 30 minutter
Forfatter: Dianna

Ingredienser

  • 6

    peberfrugter, grøn, gul og rød

  • 1 pk

    frisk chilimix - finthakkede (renset for de fleste kerner hvis man ikke ønsker lagen sine syltede peberfrugter for stærke)

  • 1/2 kg

    sukker

  • 175

    ml rødvinseddike

  • 1/2 tsk

    ager ager*

  • Atemon til at skylle sylteglas

Sådan gør du

  • Fjern kernerne fra peberfrugterne og skær dem ud i mindre stykker
  • Hak chili ud i mindre stykker og tilføj disse efter ønsket styrke, undlad evt. kernerne.
  • Bring rødvinseddike, sukker, peberfrugt og chili i kog, og lad det simre ved middel varm i ca. 20 min, - rør flere gange undervejs.
  • Sluk for varmen og tilsæt melatin/ager ager og rør det godt ind i massen. Tænd op for varmen igen og lad massen komme op og koge.
  • Hæld massen på et sylteglas der er skyllet i atemon og sæt på køl.

Noter

* Tilsæt efter ønsket konsistens, - personligt synes jeg ikke lagen må blive for gele agtig. Jeg bruger ca. 1/2 tsk ager ager til denne portion, vær dog opmærksom på at lagen først tyknes når denne er afkølet.
Habanero chili som oftest er med i en chilimix er meget stærk, så tilsæt efter ønsket styrke.
Jeg fjerner oftest de fleste kerner fra chilierne, det gør dem trods alt noget mildere, - men den må godt prikke lidt på tungen for at opveje det søde.