Opskrift på langtidssimret italiensk ragu af oksebov - Ragu med sofrito, rødvin og bouillon.
Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Nøgleord Simre mad, Simreretter
Samlet tid 6 timertimer
Servings 8personer
Calories 608kcal
Ingredienser
1kgoksebov, tyksteg eller lignende
2løg
4fedhvidløg
3stilkebladselleri
200ggulerødder
100gtomat koncentrat
3dlrødvin
1dshakkede tomater
4-5dloksebouillon
1stilkrosmarin
2laurbærblade
1parmesanskorpe (kan undlades)
Salt og friskkværnet peber
Olivenolie
Evt. lidt sukker og rødvinseddike
Derudover
800gpasta - gerne rigatoni
Parmesan til toppen
Sådan gør du
Puds kødet fri for større sener og urenheder og skær det i store tern.
Varm en sjat olie i en stor gryde og brun kødet godt af. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Blend imens løg, hvidløg, bladselleri og gulerødder fint - eller hak det fint i hånden.
Når kødet er brunet godt af fjernes det fra gryden, og grøntsagerne steges godt af i 10 minutters tid. Krydr også dette med lidt salt og friskkværnet peber.
Rør tomatkoncentraten i og varm det igennem et par minutter, og læg derefter kødet tilbage i gryden.
Hæld rødvinen over og lad den koge ind i 5-10 minutter og hæld derefter de hakkede tomater og bouillonen over.
Læg rosmarin og laurbærbladene ved, rør det sammen og lad kødet simre ved svag varme, under låg, i ca. 3 timer, eller til det er så mørt at det nemt kan trækkes fra hinanden.
Fjern rosmarinkvisten og laurbærblade, og træk kødet fra hinanden. Du kan gøre det direkte i gryden, eller tage det op på en tallerken og gøre det og hælde kødet tilbage i gryden.
Læg parmesanskorpen ved, rør det sammen med kødet, og lad saucen simre videre i ca. 30 minutter, uden låg, så saucen kan reducere og blive mere tæt.
Fjern parmesanskorpen og smag til med salt og friskkværnet peber - evt. rødvinseddike eller lidt sukker.
Kog pastaen al dente, som beskrevet på posen. Gem lidt pastavand.
Vend pastaen direkte ned i saucen og server med parmesan på toppen.