Opskrift på saftige karbonader/krebinetter med nye kartofler og stuvede ærter og gulerødder.
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Nøgleord Dansk mad, Gammeldags mad, Karbonader, Mormor mad
Samlet tid 45 minutterminutter
Servings 4personer
Calories 1029kcal
Ingredienser
Karbonader
800ghakket svinekød eller kalv/flæsk
2mellemstorekogte kolde kartofler
1æg, sammenpisket
1dlhvedemel
2dlrasp
Salt og friskkværnet peber
Smør til stegning
Stuvede ærter og gulerødder
300ggulerødder skåret i små tern
250gærter fra frost
60gsmør
3-4spskhvedemel
4dlbouillon – kylling eller grønt
2dlsødmælk
Salt og friskkværnet peber
Evt. en smule friskpresset citronsaft
Derudover
800gsmå nye kartofler
Masser af frisk persille til servering
Sådan gør du
Kartofler
Rens kartoflerne fri for urenheder. Jeg foretrækker at lade skrællen blive på, og spiser dem også gerne med skræl. Du kan også pille dem efter kogning eller skrælle dem inden, - det er op til dig.
Bring kartoflerne i kog i en gryde med rigeligt godt saltet kold vand evt. tilsat peberkorn og løvstikke, persille eller lignende, - og lad dem koge ved middelvarme i ca. 5 minutter under låg.
Sluk for blusset, og lad kartoflerne trække færdigt i vandet, under låg, i ca 15 minutter.Ved at tilberede dine kartofler på denne måde får du en lækker fast kartoffel der ikke koger ud. Tiden kommer naturligvis an på størrelsen af kartoflerne, så mærke efter med en kødnål når de har trukket i 10 minutter. Skulle de stadig være meget hårde kan du blot tænde blusset et par minutter igen. Man lærer hurtigt at vurdere kogetiden når man har gjort det nogle gange. Mangler de kun en smule tilberedning lader du dem trække videre i vandet under låg.
Karbonader
Mos kartoflerne med en gaffel, og bland dem godt sammen med kødet. Krydr med salt og lidt friskkværnet peber.
Form kødet til 4 lige store bøffer og vend dem i hvedemel, derefter i sammenpiskede æg og til sidst i raspen.
Smelt en god klat smør på en pande, og steg karbonaderne ved middel varme til de er gyldne, sprøde og gennemstegt - ca. 7-8 minutter på hver side. Krydr evt. med en smule salt under stegning.
Stuvede ærter og gulerødder
Smelt smørret i en gryde og pisk melet ind i smørret. Lad det varme godt igennem ved middel varme et par minutter under konstant omrøring - det må ikke brune.
Tilsæt bouillonen lidt ad gangen, og pisk det godt sammen.
Hæld mælken over ad et par gange, piske grundigt, og lad saucen småkoge i ca. 6-8 minutter. Pisk jævnligt så den ikke brænder på.
Kog i mellemtiden de små tern af gulerod i en lille kasserolle med vand og salt - de skal kun lige have 3-4 minutter.Hæld ærterne i til sidst og lad dem stå et minuts tid, og hæld derefter vandet fra.
Vend ærter og gulerødder i saucen, varm igennem og smag til med salt og friskkværnet peber.Tilsæt evt. også en smule citronsaft til saucen - lidt syre klæder retten virkelig godt.
Server de varme karbonader med nye kogte kartofler, stuvede ærter og gulerødder og et godt drys persille.