Jordbær drink med rom og lime - Jordbær slush ice
Opskrift på nem og læskeende jordbær drink a la frozen strawberry daiquiri. Lavet med frysselv is, friske jordbær, rom og lime.

Ingredienser
- 5 jordbær frysselv is - jeg bruger sun lolly
- 4-6 store jordbær
- 8 cl lys rom
- 4 cl limesaft
- Evt. mynte til pynt
Sådan gør du
- Hæld isene i en blender eller i en minihakker sammen med friske jordbær, limesaft og rom, og blend til en blød slushice.
- Fordel din jordbær drink i 2 glas, pynt med mynte og sugerør.*Den kan også serveres som shots i shotglas.