Hot honey halloumi bites
Opskrift på sprøde halloumi bidder med hot honey.4-6 personer - alt efter hvordan de serveres.

Ingredienser
Sprød halloumi
- 120 g cornflakes
- 1 tsk løgpulver
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk paprika
- 2 stk halloumi/grillost á 200-250 gram
- 2 æg, sammenpisket
- 4 spsk hvedemel
- Salt og friskkværnet peber
- Fedtspray eller olie
Hot honey
- 200 g flydende honning
- 2 spsk chiliflager
- 1 spsk æblecider- eller hvidvinseddike
Sådan gør du
Sprød halloumi
- Knus cornflakesene fint i en pose. Hæld dem i en skål sammen med løgpulver, hvidløgspulver og paprika. Krydr med salt og friskkværnet peber og bland det sammen.
- Dup halloumien tør med lidt køkkenrulle og skær den ud i mundrette bidder.
- Vend stykkerne i hvedemel, derefter i sammenpisket æg og til sidst i de knuste cornflakes.Når stykkerne er vendt i hvedemel, tager jeg et tyndt grillspyd og stikker forsigtigt ind i oste ternene, en af gangen, og dypper det godt i æggeblandingen og derefter i cornflakes. På den måde slipper jeg for at få mine fingre fedtet helt ind i æg og cornflakes - og coatingen bliver bedre siddende på osten.
- Fordel stykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og spray med en smule sprayfedt eller dryp lidt olie over.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 8-10 minutter. Vend dem hvis der er behov for det, og giv dem yderligere 3-4 minutter. Samme fremgangsmåde i Airfryer.Lav imens din hot honey.
Hot Honey
- Hæld honningen i en lille kasserolle sammen med chiliflagerne og varm den en smule op ved svag varme. Varmen skal kun lige lune honningen, så den tager bedre imod smag fra chilien.
- Fjern den fra blusset og rør æblecidereddiken i.
Servering
- Fordel de lune halloumi bites i en skål og dryp dem med hot honey. Brug ikke del hele, men server hellere ekstra ved siden af til dem der ønsker det. Server straks som snack eller appetizer.